Se vores kontrol rapport her

Om " Karsten Kok "

Karsten Hyldborg Sørensen er uddannet kok. Han har arbejdet med dette fag i mange år og mange forskellige steder. Han har bl.a.a arbejdet som kok på Grønland i perioden 1977 til 1989. 12 år på Grønland var en udfordring for Karsten, men netop udfordringer er Karstens drivkraft.
 
Nu driver Karsten firmaet "Karsten Kok´s Selskabsservice". Han kører ud til erhvervsdrivende og private og laver mad. Karsten sætter en ære i at frembringe spændende specialiteter på et højt gastronomisk niveau. Som Karsten siger: "Jeg kan godt lave suppe, steg og is, men det er ikke kun det, jeg kan". Han er også interesseret i at lave fin og anderledes mad, der stadig er godt. "Jeg kommer ud til folk, om det så er hjemme ved fru Jensen eller direktøren.
 
Det er sådan set lige meget". Som Karsten selv siger: "Jeg kommer ud på stedet og kokkerer maden i kundens eget køkken. Derefter kommer jeg ind og serverer for folk, enten alene eller sammen med en tjener. Her går det ud på at få folk i godt humør, og give dem en dejlig aften med noget godt mad". Karsten ønsker at give folk en lidt anderleds oplevelse.


Der er mange fordele ved at holde en middag i hjemmet i stedet for at gå på restaurant. For det første kan man, ved en middag i hjemmet, aftale menuen med Karsten. han har masser af gode råd og ekspertice på området. Han er ikke bange for at prøve noget nyt. Og endnu en god ting ved at holde middagen i hjemmet er, som Karsten siger: "Når man bliver træt af at sidde og vente flere timer på en restaurant, for derfter at gå hver til sit, ja, så kan man få den samme oplevelse bare bedre i sit eget hjem.
 
Dér hvor hyggen er og hvor ens egen sjæl befinder sig". Karsten kan tilbyde flere forskellige former for menuer. Han tilbyder bl.a. seks forskellige former for Tag selv borde. De er i prisklassen 175 kr. - 250 kr.
 
Desuden tilbyder Karsten Selskabsmenuer, hvor kunden kan vælge mellem 20 forskellige forretter, 20 forskellige hovedretter, 10 desserter og 4 forskelige retter natmad. Udvalget er stort og varieret. Derudover tilbyder Karsten også årstilbud og forskellige arrangementer med finere mad.
 
Det hele er til en utrolig fair pris. Karstens motto er: "Hvorfor skuffe folk, når man ligeså godt kan gøre dem glade".
Og med sådan en optimisme kan man kun, med stor sikkerhed og glæde, byde Karsten velkommen i ens eget køkken.